«Jeg taler ti sprog flydende,» sagde den unge latinamerikanske kvinde roligt, mens hun stod foran retten. Latter brød ud i retssalen. Dommeren kunne ikke undertrykke et smil … 😱😱
„Ti sprog? Pige, taler du overhovedet ordentligt engelsk?“ Dommeren vidste endnu ikke, at latteren pludselig ville slutte blot et par minutter senere, efter en af pigens handlinger.
Retssagen havde allerede været i gang i to timer. Luften i retssalen var tung, folk var trætte, men deres interesse for sagen var ikke aftaget. På anklagebænken stod en ung kvinde på omkring 25 år. En latinamerikaner fra Mexico ved navn Isabella. Hun virkede rolig, endda for rolig til en person, der er anklaget for alvorlig bedrageri. Ifølge anklageskriftet havde hun bedraget sin chef, hvilket havde forårsaget, at virksomheden tabte titusindvis af millioner. Pigen stod ikke kun over for fængsel, men også udvisning.
„Hvad er din stilling i virksomheden?“ spurgte dommeren uden at forsøge at skjule kedsomheden i sin stemme. „Jeg er oversætter. Sprogforsker af profession,“ svarede hun roligt. Den partiske dommer fnøs og udvekslede blikke med en person i retssalen, som om han allerede havde besluttet sig. „Og hvor mange sprog taler du?“ Engelsk, og det er det? Isabella løftede hovedet en smule og svarede selvsikkert: «Nej, Deres Højhed. Jeg taler ti sprog flydende.»
Denne gang kunne dommeren ikke beherske sig. Han brød ud i latter, og retten var med. «De mente to, eller højst tre. Og De ser ikke engang ud til at have et perfekt greb om Deres modersmål,» tilføjede han hånligt. Isabella stirrede tavst på den leende forsamling. På dommeren. På anklageren. På dem, der allerede havde besluttet, at hun var skyldig. Og i det øjeblik gjorde hun noget, der chokerede retten… 😱😱
Først sagde pigen roligt på perfekt engelsk, uden accent: «Jeg er uskyldig, og jeg kan bevise det.» Så – på spansk. Derefter – på perfekt kinesisk. Så – på andre sprog, det ene efter det andet, klart, selvsikkert, uden en eneste fejl. Den samme sætning. Men hver gang på et andet sprog. Latteren forsvandt. Dommeren rettede sig op og spurgte, uden et spor af et smil: «Meget godt … Så bevis det.»
Isabella vendte sig let mod bordet med dokumenterne og begyndte roligt at forklare. Hun fortalte, hvordan hun på handlens dag havde set de originale papirer hos souschef’en. Dokumenterne var delvist på kinesisk, og det var præcis der, tallene var gemt – omhyggeligt manipuleret, så alt ansvar i sidste ende ville ligge hos den øverste ledelse. Han var sikker på, at ingen ville forstå dem. Men souschef’en vidste intet om hendes sproglige evner. Senere fik hun de samme dokumenter at oversætte, som allerede indeholdt «fejlene» i originalen. Og da alt kom frem i lyset, blev hun gjort til syndebuk – oversætteren, der angiveligt havde oversat teksten forkert.
«Fejlen lå ikke i oversættelsen,» sagde hun roligt. «Fejlen lå i originalen.» Der blev stille igen i rummet, men denne gang var det en helt anden slags stilhed. Dokumenterne blev straks undersøgt. Originalerne blev bragt frem. Eksperter blev konsulteret. Efter et par minutter stod det klart: hun havde fortalt sandheden. Tallene var faktisk blevet manipuleret på forhånd. Og personen, der gjorde det, sad ikke på anklagebænken … men under ledelsen. Dommeren smilede ikke længere. 😐😐😐
